Maistic er plastfrit

TIL SUPERMARKEDSPRIS

‘Mindre plast i verden’ er Maistics daglige mission og motto. Det er det, vi kæmper for hver eneste dag. Ja, vi gør det med ord og brandtaler på sociale medier, foran tilhørere og på politikernes kontorer. Det er det nemmeste. Det svære er at give dig som forbruger det frie valg:
Friheden til at kunne vælge plastic fra i hverdagen – nemt og uden at blive ruineret.
Hos Maistic har vi nu i 5 år kæmpet for forbrugerens frie valg. Vi sælger i 20 lande. Og vi har ikke tænkt os at stoppe. Tværtimod

Hver eneste dag bombarderes vi gennem medierne med artikler, der påviser, at plast er et problem, vi alle skal tage alvorligt. Du kender måske til udmeldinger som:
Der er mere plast i havet i år 2050, end der er fisk.
Plastforureningen er lige så alvorligt for miljøet som CO2 og drivhusgasser.
Hormonforstyrrende stoffer absorberes i mikroplast og ender i skaldyr og fisk – og dig og lignende kedelige plast-statistikker.
Dit danske omhyggeligt sorterede plastaffald ender på asiatiske lossepladser osv. osv.

Alt dette og mere til – bl.a. sundhed, klima og biodiversitet – er baggrunden for, at vi hos MAISTIC Bio Group har specialiseret os i at udvikle og producere plastfri alternativer til hverdagens produkter og emballager; herunder og ikke mindst har vi specialiseret os i de komposterbare bioplasttyper og andre komposterbare materialer.

Vores fokus er på det overflødige engangsplast. Det, der skader miljøet med mikroplast ved simpelt brug. Og det, der med fordel i stedet kunne indsamles med madaffaldet, så det kan blive til energi og naturlige næringsstoffer til vore marker og jorde fremfor bare at blive brændt eller lagt på åbne lossepladser.
Og nej – vi sælger ikke poser af almindeligt eller genanvendt plastic ud af bagdøren. Det vil adskillige potentielle kunder og indkøbere kunne bekræfte.

Vi tillader os at have en holdning. En holdning om, at der er produkter og råmaterialer – og især additiver, kemi og dårlige ‘grønne’ plastprodukter – vi ikke vil have med at gøre. Der skal ikke være tvivl om, at MAISTIC® er kvalitet og det bedst mulige alternativ.

Maistic er en familievirksomhed

Det hele startede under en rejse i Kina i 2015, hvor Brian Bouet Smith mødte en australsk tandlæge, der sagde, at han havde lavet en komposterbar tandbørste. ‘Komposterbar’ – det lød interessant i den erfarne iværksætters ører, og hjemme i Helsingør nævnte han oplevelsen og begrebet for sin kone, Heidi von Bülow. Nogle måneders research på begrebet, materialerne, mulighederne og markedspotentialet viste, at nordiske forbrugerne faktisk hverken blev tilbudt plastfrit eller komposterbart i supermarkederne. Ægteparret kiggede hinanden dybt i øjnene. Maistic var født.

Maistic blev firstmover på området:
Først med komposterbart engangsservice i danske supermarkeder.
Først med mikroplastfri viscoseklude uden plastfibrene – første gang lanceret med ligeledes nystartede Plastic Change i 2016.
Først med certificeret hjemmekomposterbare fryseposer i Europa.
Først med certificeret hjemmekomposterbare bæreposer i Danmark – til stor jubel for både supermarkeder og forbrugere.

I 2018 fik Maistic Vækstfonden med, så de europæiske markeder for alvor kunne indtages. Det resulterede i, at Maistic i 2019 rundede det magiske 20 i antallet af lande, der køber de brandede Maistic-varer; endnu flere lande, hvis Private Label og specialproduktioner tæller med.
Samtidig blev Maistic både FSC-certificeret og GOTS-certificeret.

I 2020 fortsætter rejsen ufortrødent – hvilke nyheder og muligheder, vi præsenterer, kan du følge i vore nyhedsbreve til henh. private og erhverv (engelsk) og naturligvis på de sociale medier……

For alt det, der ikke står her – tøv ikke og kontakt os nu

Fødevarestyrelsen Banner_groen_847x274

Brian Bouet Smith - CEO / stifter

Sælgeren, indkøberen og direktøren. Ham med kontakterne, priserne, vovemodet og 20 års erfaring i det, han er bedst til: Ærlig, ordentlig forretning.

Heidi von Bülow - CCO / stifter

Kommunikatøren på skrift, grafik og tale. Hende, der lobbyer plastfrit og komposterbare løsninger. Laver oplæg for skoler, foreninger og politikere. Og har fingeren på pulsen og strammer koncepterne…