Dette er første artikel i serien LESS PLASTIC. Her sætter vi løbende fokus på plastproblematikken, løsninger og nyt fra hele verden – alt sammen med udgangspunkt i ønsket om LESS PLASTIC IN THIS WORLD.
Vi ved efterhånden en del om plastforureningen og mikroplastens effekt på havdyr. Men hvad med mikroplast i mennesker? Det er videnskaben først nu begyndt at sætte fokus på. Og desværre er de første undersøgelser ikke rar læsning.
Naturen, dyrene og havmiljøet er ved at drukne i plastik. Hvert minut tilføres verdenshavene plastik, der svarer til en fyldt skraldebil. Vi siger det lige igen. Hvert minut. Alt det plastik truer også menneskets sundhed.
I havet defragmenterer de store stykker plastikaffald til mindre og mindre stykker. Plastikken forsvinder ikke. Den bliver bare usynlig for det blotte øje. Den bliver med andre ord til mikroplast – bittesmå stykker plastik under 2 mm. Dertil kommer det mikroplast, der er produceret i mikrostørrelse – fx plastik i tekstiler, skrubbecremer, rengøringsartikler mm. Samt mikroplast, der slides småt – fx er bildæk og skosåler store mikroplast-forurenere.
Når dyrene æder mikroplast, og vi spiser dyrene, så ender mikroplasten i os selv.
Det viser helt nye forskningsresultater fra Universitet i Gent i Belgien.
Spiser du regelmæssigt fisk og skaldyr, indtager du årligt op mod 11.000 mikroskopiske plaststykker, som havdyrene har spist før dig.
Selv om mere end 90 pct. af mikroplasten ifølge de belgiske forskere løber direkte igennem os, så bliver noget af den optaget i vores system. Dr. Colin Janssen fra universitet i Gent i Belgien opsummerer bekymringerne for mikroplast i kroppen således:
“Vi har slået fast, at mikroplasten kommer ind i vores krop og kan blive der i længere tid. Nu skal vi finde ud af, hvad der sker med den. Ender den indkapslet og glemt i kroppen – eller skaber den betændelse og andre skader? Om plastikken overfører sine giftige stoffer til os, eller der sker andre ting, det ved vi faktisk ikke. Men det skal vi have fundet ud af,” siger han til Sky News.
Meget af forskningen er koncentreret om havmiljøet og havdyrene. Men der er også mikroplast i madvarer fra landjorden. Fx i honning, øl og hvad på flaske, hvilket DR-programmet Madmagasinet sidste år satte fokus på.
Mikroplast tiltrækker miljøgifte
Mikroplasten lander altså i dyrene, i vores mad og i os mennesker. Og hvad sker der så?
Forskere fra Tokyo Universitet har påvist, at når mikroplasten svømmer rundt i naturen, tiltrækker den farlige stoffer, der ’sætter sig’ på mikroplasten. Det kan være farlige kemikalier og kræftfremkaldende stoffer som pesticider, nonyphenoler og PCB (polyklorerede bifenyler), som mikroplasten så pænt leverer videre til dyrene og os mennesker, når plastikken ender i vores mave.
Frygten blandt forskerne er, at de skadelige stoffer, som plastikken har samlet op på sin vej, vil blive efterladt i os – selv om plaststykket passerer gennem vores system.
Det er også påvist, at mikroplast påvirker skaldyr og fisks spisevaner og energiniveau negativt – her i et studie publiceret i magasinet Nature. Mikroplasten fylder op i dyrenes system, så der ikke er plads til næring og dyrene dør derfor langsomt af sult. Derudover kommer effekt af de hormonforstyrrende stoffer i og på plastikken, som lader til at påvirke deres forplantningsevne.
Om den samme hormonforstyrrende effekt kan gælde mennesker, ved man endnu ikke.
En anden frygt blandt forskerne er, at vi mennesker indånder mikroplast – eksempelvis mikroplasten fra bildæk, som er en af de største mikroplastforurenere.
Plastforurening kommer altså ikke kun fra havet. Ofte ser vi eksempler på hvaler og andre store havdyr, der driver i land og dør, fordi deres system er stoppet til af plastic.
Hvad få måske tænker på eller ser på sociale medier, er at køer, kameler og andre større dyr samt mange havfugle også dør af plastik i maven.
Hos MAISTIC prøver vi at minde folk om, at plastforureningen jo oftest starter på land – se fx her, hvad en fisker fangede i Øresund.
Derfor er det her på land, vi skal starte med at stoppe plastforureningen.
Hvad er mikroplast?
Mikroplast er defineret som partikler af plastik mindre end 2 mm. Mikroplast er enten fabriksfremstillet som bittesmå plastikstykker, der bruges i cremer, shampoo og andre produkter, ikke mindst tekstiler. Mikroplast er også resultatet af større stykker plastik, der er endt i naturen, hvor vejr, vind og ultraviolet stråling slider på plastikken, så den defragmenterer til mindre og mindre stykker – til sidst mikroplast så småt, at dyrene uforvarende spiser det.
Mikroplastens negative påvirkning af mennesker og natur er den vigtigste grund til, at MAISTIC på alle planer arbejder for LESS PLASTIC IN THIS WORLD.
