Sommersjov: Tryl strandens skrald til is

Sandstrande er desværre fyldt med meget andet end sand – også langs de nordsjællandske kyster. Det vil Maistic lave om på med initiativet “Tryl skrald til is”, der løber hele sommeren.

I samarbejde med Nordkystens Livredningstjeneste og Hansen Is gør Maistic det muligt for børn at kombinere turen på stranden med at gøre noget godt for naturen og bekæmpe plastik i og omkring havene.

Ideen er ganske enkel

På strandene på hele nordkysten fra Nivå til Hundested kan børn henvende sig ved Nordkystens Livredningstjenestes livreddertårn og få udleveret en komposterbar pose fra Maistic. Når posen er godt fyldt op med skrald fra stranden, afleverer barnet den til livredderen og får den byttet til en polet. Den kan så byttes til en vaffelis med to kugler i den nærmeste Hansen isbod – se tilmeldte boder nedenfor.

Så er alle glade – børn, natur, forældre, livreddere og alle de besøgende på stranden.

Maistics mission er som bekendt arbejdet for mindre plastik i verden.

Derfor ligger affald på strandene naturligvis stifter Heidi von Bülow meget på sinde:

Børn elsker naturen og stranden, og det her er en fantastisk ide, der på en hyggelig og enkel måde viser børn, at det er værdsat og vigtigt at passe på naturen. Og samtidig en god mulighed for at vise børn, hvordan de helt konkret kan være med til at gøre en forskel og tage ansvar,” siger stifter og ejer af Helsingør-virksomheden Maistic, Heidi von Bülow.

Maistic og Hansens Is leverer komposterbare affaldsposer og is til de første 1.000 børn, der samler skrald henover sommeren.

For mere info, kontakt Heidi von Bülow på 4075 1469 / hvb@maistic.com .

Strande med livreddere fra Nordkystens Livredningstjeneste findes her: https://dnl.dk/strande/ 

 

Tilmeldte ishuse:

Det Gule Ishus, Liseleje

Strandkiosken, Tisvilde

Isen Tisvilde, Tisvilde

Heatherhill Strandkiosk, Vejby

El Meson Canario, Rågeleje

Drømmecaféen, Dronningmølle

Mad og Møbler, Hellebæk

Hornbæk Is, Hornbæk

Hornbæk Ishus, Hornbæk

Skotterup Ishus, Snekkersten

Linds Kaffebar, Humlebæk

Brostræde Is, Helsingør

Instagram did not return a 200.

Skriv et svar