YES – Vi har nu Vækstfonden med os

Hos Maistic knokler vi og glemmer derfor lidt for ofte af fejre. Men denne gang huskede vi det 🙂 For vi er virkelig stolte af, at vi nu kan offentliggøre, at vi har Vækstfonden og dermed den danske stat med os på rejsen; rejsen mod LESS PLASTIC IN THIS WORLD

 

 
Vi er allerede i fuld gang med at bruge af Vækstfondens lån til os på 2 millioner kroner. De skal bruges på medarbejdere.
Til udvikling af nye produkter for os selv og andre virksomheder, der ønsker biobaserede og komposterbare løsninger, emballage og produkter.
Og på at komme udover grænserne – eller rettere primært nedover. Nemlig til eksport af vores plastfri produkter og løsninger til supermarkeder, butikker og distributører primært i de øvrige lande i Europa.

Vi er allerede i 7 lande. Og vi er godt på vej til flere – her i juli kom Maistic eksempelvis på hylderne i hollandske butikker og bl.a i kæden Natuurwinkel.

Du er altid velkommen til at kontakte os med tanker, forslag og spørgsmål. Ring – eller skriv til os her.
For English – please contact us for more information.

Den lidt mere officielle pressemeddelelse får du her:

 

Antiplast-pioner parat til vækst i udlandet

Den danske vækstvirksomhed inden for plastfri og komposterbare produkter, Maistic Bio Group, står over for et større eksportfremstød.

Maistic Bio Group, som er Danmarks eneste totalleverandør af komposterbare produkter og plastfri alternativer, har i løbet af den seneste tid skaffet sig afsæt til et vækstfremstød i langt større skala, end hvad hidtil var muligt for virksomheden. Maistic fik et flot resultat i 2017 med 400.000 i plus efter skat og har nu fået samarbejde med Vækstfonden, en privat investor samt en ny bankforbindelse.

På kun to år er Maistic gået fra at være en visionær iværksættervirksomhed til at være en vækstvirksomhed med salg til syv lande, et egenudviklet komposterbart råmateriale og flere produktlinjer til bl.a. detailhandlen. Alt sammen med udgangspunkt i samme voksende forbrugertrend: Plastfrit.

En trend, som Maistic selv satte i gang ved at være den første i Danmark til at introducere anprisningerne plastfrit, mikroplastfrit og komposterbart i danske supermarkedskæder, bl.a. under Coop og Dansk Supermarked (Salling Group).

Eksport, eksport, eksport. Og medarbejdere og udvikling

I dag leverer Maistic sine produkter inden for bl.a. rengøring, fødevareindpakning og service samt komposterbare poser, herunder affalds- og indkøbsposer, til omkring 1000 butikker og webshops i Danmark og gennem distributører til omtrent samme antal kunder i andre lande, primært i Norge og Holland.

Med de tre nye, stærke økonomiske kort på hånden vil virksomheden nu ekspandere yderligere og i en hidtil uopnåelig skala.

Vækstfonden, som er statens investeringsfond, bakker op om Maistics vækstambitioner, og det er med et vækstlån fra Vækstfonden på to millioner, at virksomheden nu er klar til at indtage de nye eksportmarkeder.

Nikolaj Sørstrup Jørgensen, der er erhvervskundechef i Vækstfonden, begrunder sin opbakning til virksomheden:

Virksomheden har på få år dokumenteret en evne til at sælge plastfri og komposterbare produkter til de største detailkæder i Danmark og i udlandet. At Maistics produkter kan være profitable og samtidig være en del af løsningen på et globalt plast-problem, gør virksomheden spændende at følge.

Kvalitet, pris og tilgængelighed skal hænge sammen

Sammen med en privat finansiering i form af køb af ni procent af ejerandelene samt en ny bank, Middelfart Sparekasse, kan Maistic nu kaste sig ud i jagten på de største detail- og supermarkedskæder og distributører i Europa.

Produkt- og virksomhedssamarbejder og yderligere udvikling er også på tapetet.

Bag Maistic Bio Group ApS står ægteparret Heidi von Bülow og Brian Bouet Smith – sidstnævnte erfaren iværksætter med succeser fra bl.a. tele- og -tekstilbrancherne bag sig.

Bestyrelsesformand og stifter, Heidi von Bülow, fortæller om det nye økonomiske grundlag og eksportplanerne, der også inkluderer både datterselskab og ansatte i Kina:
Allerede nu kan vi se tilbage på en rejse, der inkluderer lancering af Europa-nyheder, samarbejder med organisationer, et egenudviklet komposterbart råmateriale, en vundet kopisag mod en tidligere kunde og forespørgsler på ekspertise og råmaterialer fra nogle af verdens største brands. Alt sammen fordi vi i foråret 2015 så en åbning for alternativer til den traditionelle ikke-nedbrydelige plastik, som ikke var i handlen for danske forbrugere, men som nu i stigende grad bruges og efterspørges også verdens største virksomheder, ligesom stadig flere lande og politikere kræver plasticen erstattet af biobaserede alternativer, fortæller hun og nævner antiplast-bevægelserne i andre lande som langt større og omsiggribende end i Danmark:

“Danmark er langt fra førende på ’antiplast’-området. Derfor er det naturligt for os også at søge mod markeder som Storbritannien, Benelux, Tyskland og Frankrig, hvor efterspørgslen på både plastfrit og komposterbart stiger. Ikke mindst på komposterbare løsninger til fx fødevareemballager, som også danske fødevare-eksportører snart er nødt til at kunne tilbyde. Også for vores plastfri forbrugerprodukter såsom rengøringsartiklerne er der åbninger, idet disse alternativer i mange lande endnu ikke er at finde på supermarkedshylderne til en tilgængelig pris. Og supermarkeder er og vil fortsat være blandt vores topprioriteter”, siger Heidi von Bülow.

Vi har 250 ingeniører, der bare venter på udfordringer

Netop kombinationen af kvalitet, pris og tilgængelighed er Maistics speciale.
Bl.a. i kraft af virksomhedens samarbejdspartnere og forskerteams i ikke mindst Kina – et land, som stifter og administrerende direktør, Brian Bouet Smith, i snart 20 år har handlet og samarbejdet med og derfor kender ganske godt:

I disse uger tager vi endnu et skridt: Som de første i Norden lancerer vi i disse uger en serie af hjemmekomposterbare poser med 2. generations bioplast, kaldet 2.GEN,  baseret på planterester fra fødevareproduktionen. Det er alene muligt på grund af vores produkt- og råmateriale-udviklingssamarbejder i Kina, der på statsplan har erklæret at ville være førende på bioplast og poster enorme summer i området. Vi kan sidde i Danmark og bede en flok topforskere om at finde en løsning på en råmaterialeudfordring og inden for nogle uger, måske måneder få nogle løsningsforslag retur – inklusive mulighed for igangsætning af produktion”, fortæller Brian Bouet Smith og fortsætter:

Dét er unikt. Og det er ganske enkelt ikke tilgængeligt i Europa. Vi er uhyre ydmyge, men naturligvis også ivrige og nysgerrige efter, hvad det kan føre til. Udvikling – gerne sammen med partnere og andre virksomheder – og eksport er derfor vores primære fokusområder for de næste år”.

Lidt fakta om MAISTIC:
Maistic Bio Group er stiftet i 2015 af ægteparret Brian Bouet Smith og Heidi von Bülow. Ordet ’Maistic’ er såvel retail-brandet som virksomhedsnavnet og skabt som en sammentrækning af majs og plastik, fordi de mest udbredte komposterbare bioplasttyper fortsat baseres på majs. Certificeret komposterbart bioplast, der kan og må nedbrydes med bl.a. madaffald, men som også findes i versioner, der må pløjes ned og erstatte overdækningsplast på marker og kan bioforgasses og sågar genanvendes, ligger helt i toppen af den såkaldte plast-pyramide, hvor de traditionelle fossile, ikke-nedbrydelige plasttyper ligger nederst. Maistic har produktmæssigt to ben; dels flere typer komposterbart bioplast som både produkter og råmaterialer, dels plastfrie, biobaserede alternativer til typiske plastprodukter, såsom svampe, klude mm. Maistic Bio Group har hovedsæde i Helsingør.

Skriv et svar